Nyhedsmail oktober 2009

 

Hej gamle NIH’er

 

Her er en Nyhedsmail til dig hvor i du kan læse om:

 

• Tak for et godt Efterårsarrangement
• Reminder om Elevmøde for jubilar og ikke jubilar den 23.-25. april 2010.
• En hilsen fra NIH’s kommunikationsmedarbejder(læs chef) Karen Kjørvel
• Deadline for ElevNyt december 2009

 

Tak for et godt Efterårsarrangement
I weekenden den 9.-11. oktober blev NIH lavet om til Fort Boyard og blev indtaget af cirka 120 tidligere og nuværende elever, som indledte jagten på nøgler, ledetråde og guldet, som efterfølgende blev doneret til velgørendehedsformål. Der blev kæmpet og fightet på bedste NIH-manerer på de 21 poster, hvor gåder skulle gættes, mælkekasser skulle bestiges, nøgler skulle findes blandt afklippet hår og andre hold skulle besejres i diverse discipliner. Nogen bommede, og andre blev våde på deres bekostning, men alle hold kom til finalen, hvor kampen om 83,9 kg guldsprayede kastanjer skulle afgøres.
Der var en super go stemning hele weekenden hvor alle morede sig og fik snakket og kæmpet med tidligere såvel som nuværende NIH’ere.
Vi vil gerne sig tak for opbakningen til de gamle elever der kom til arrangementet, vi glæder os til at se jer til foråret til Elevmødet og selvfølgelig til næste efterårsarrangement!

En reminder om Elevmøde for jubilar og ikke jubilar den 23.-25. april 2010
Vi glæder os allerede til Elevmødet, som altid bliver en hyggelig weekend for alle gamle og nye NIH-ér. Så husk at kontakt din årgang, så I kan komme af sted sammen og få en fantastisk weekend sammen på NIH igen.
Der vil som altid være et specielt program til jubilarerne, som får deres eget lokale til deres årgang, hvor de kan snakke, hygge og spise jubilarfrokost. Jubilarerne er selvfølgelig også meget velkommen til de frivillige aktiviteter og ikke mindst den store NIH-fest om aftenen.
Med en super flot deltagelse fra 10-årsjubilarene til Elevmøde 2009 på 79 personer, er der noget at leve op til som jubilar 2010.
Håber at se jer alle jubilarer, som ikke jubilarer til en go weekend den 23.-25. april 2010.

 

En hilsen fra NIH’s kommunikationsmedarbejder (læs chef) Karen Kjørvel - tak for hjælpen

Det går forrygende her på det nye udvidede kontor, hvor jeg tilbringer en del timer sammen med Birgitte og Marianne. Tilmeldingerne til januar 2010 strømmer ind og august 2010 tilmeldingerne er også så småt begyndt at dukke op.

Jeg vil bare sige tak til alle jer, der snakker godt om NIH derude. Det betyder uhyggeligt meget, når I fortæller om jeres ophold, kammeraterne I fik, oplevelserne, fællesskabet og selvfølgelig idrætten.
Det er den allerbedste måde at promovere skolen.

Helt aktuelt kan jeg fortælle, at vi fik en tilmelding fra en ny elev fredag (han startede søndag).

En af jer tidligere elever havde snakket med hans bedstemor torsdag, hun kontaktede skolen fredag morgen for at få tilsendt noget materiale. Hun snakkede også med moren, som lidt senere havde kigget på hjemmesiden og kontaktede mig for at få svar på nogle spørgsmål. Efter at vi havde snakket, ringede hun til sønnen, han tjekkede hjemmesiden, ringede til mig, fik svar på nogle spørgsmål og tilmeldte sig 5 minutter senere ;o)

Nu er det jo ikke alle, der er så hurtige og handlekraftige, som denne elev, men det viser bare at det gør en stor forskel når I fortæller om mulighederne på NIH – Vores allesammens højskole.

 

Tusind tak til alle jer, der gør mit arbejde lettere.

Mange hilsner
Karen Kjørvel
Kommunikationsmedarbejder

PS. OW syntes det er for prangende når jeg siger kommunikationschef så….

 

Deadline for ElevNyt december 2009
Næste udgave af ElevNyt er så småt på tegnebrættet, i den forbindelse vil vi meget gerne opfordre dig til at skrive et indlæg til bladet. Hvis du har noget du har oplevet, noget du gerne vil fortælle, belyse eller måske opfordre andre til at prøve, så modtager vi det meget gerne. Hvis du kender andre der burde skrive, så prik også meget gerne til dem. Der er deadline for indlevering af indlæg den 13. november, skriv til vores redaktør Hanne på Hanne@nih-elevnet.dk.

 

Det var alt for denne gang – vi glæder os til at se dig til april til Elevmøde på NIH.

Hilsen
Elevforeningens Bestyrelse
Sabina, Jesper G., Birgitte, Peter, Christina, Troels, Marianne, Jesper S., Lise og Hanne