Nyhedsmail januar 2012

 

Kære gamle NIH'er!

 

Her er en lille nyhedsmail til dig.

 

DU KAN LÆSE OM:

 

-    ElevNyt – Se hvad der venter dig!

-    Elevmøde 13.-15. april 2012 – 25 års jubilæumselevmøde på NIH!

-    Få tilskud til dine idrætsaktiviteter – ”NIH Elevforening - Sports Support”.

 


ElevNyt – se hvad der venter dig!

En stor jubilæumsudgave af ElevNyt er på vej til dig som medlem af elevforeningen!

 

I det kan du glæde dig til at læse artikler fra blandt andet Ole Wille samt de tidligere forstander Tage Elkær, Michael Andersen og Troels Rasmussen, der ser tilbage på 25 uforglemmelige år med NIH.

 

Du kan ligeledes læse to meget spændende artikler fra de tidligere elever og ”NIH Elevforening – Sport Support”-ansøger Torben Rokkedal samt Troels Møller Andersen og Jesper Skelsbæk Berntsen, som alle tre har lavet nogle sindssyge spændende idrætsaktiviteter – så glæd dig til en spændende udgave af ElevNyt!

 

Herunder kan du læse nogle appetizer til artiklerne!

 

Nordjyllands Idrætshøjskole gennem 25 år – set fra forretningsførerens stol

Af: Ole Wille Forretningsordfører på NIH

 

”Forstandere forgår – forretningsførere består”.

”Det er blevet en lidt humoristisk vinkel – hver gang vi har skiftet forstander her på skolen.

Når jeg skal tænke tilbage på mit arbejdsliv her på NIH igennem de sidste 25 år, har det været en fantastisk arbejdsplads……”

 

 

FRA IDE TIL VIRKELIGHED

Af: Tage Elkær. Tidligere forstander på NIH

 

”Da jeg den første lørdag i april 1981 satte mig i min bil fra min bopæl på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, havde jeg ingen ide om at det skulle blive mit største projekt nogensinde. Årsagen var, at jeg var udpeget til samtale om at være den person, der skulle sørge for, at Nordjyllands Idrætshøjskole blev til virkelighed…..”

 

 

NIH 1994-2002 – et spændende kapitel med ”stjernestunder” og ”bøvl”

Af: Michael Andersen. Tidligere forstander, og nuværende direktør for Team Danmark.

                     

”Alle menneskers liv kan sammenlignes med en bog, der indeholder forskellige kapitler. For nogle mennesker er der tale om en forståelig og læsevenlig ”pixi-bog”, mens der for andre er tale om en kompleks og usammenhængende roman. For de fleste er….”

 

 

NIH 2002-2008 - Drømmejob!

Af: Troels Rasmussen. Tidligere forstander på NIH og nuværende chef for DGI Lab.

 

”At blive forstander på NIH var en absolut drømmestilling for mig. 10 år tidligere havde jeg grædt farvel som NIH-elev og i de mellemliggende år havde jeg via elevforeningens og NIHs bestyrelse været…..”

 

 

Begyndelsen

Af: Torben Rokkedal, tidligere elev på NIH

 

”D.20. maj 2007 blev en skelsættende dato i mit liv. Det var denne dag at jeg fik lysten til at gennemføre et projekt som på daværende tidspunkt kun var en drøm langt ude i fremtiden. En drøm som jeg på daværende tidspunkt tvivlede på nogensinde ville kunne lykkedes. 

Den dag var jeg……”

 

 

Le Tour de I’Islande

Af: Troels Møller Andersen, forår ’09/efterår ’09 og Jesper Skelsbæk Berntsen, Efterår ’08/forår ’09

 

”Fra det 13. århundrede til 1944 var Island styret af Danmark, derfor besluttede vi i vinteren 2010 at ”erobre” vulkanøen tilbage” på……”

 

 

 

Elevmøde 13.-15. april 2012!

Det er i år femogtyvende gang, at der afholdes elevmøde på NIH – og det skal fejres!

 

Vi håber derfor, at kunne byde dig og hele din årgang velkommende på NIH den 13.-15. april 2012! Det bliver som altid en super dejlig forårs weekend på NIH med dine gode venner, verdens bedste underviser, aktiviteter og en brag af en fest i bedste NIH stil!  

 

Tilmelding kan ske her på hjemmesiden, så der er ingen undskyldninger for at holde sig tilbage! Tilmeldingen er både for ikke-jubilarer og jubilarer(5års E06/F07, 10års E01/F02, 20års E91/F92 og for første gang 25års jubilar E86/F87), se priser med mere her på hjemmesiden!

 

Så skynd dig at lave en tilmelde – tryk her!

 

 

NIH Elevforening - Sports Support

Husk at ansøg ”NIH Elevforening – Sports Support” hvis du har planer om at deltage i et idrætsarrangement og lyst til at lave lidt reklame for NIH samtidig.

 

Om din næste idrætsudfoldelse er et 3 km motionsløb, en sommerfodboldcup, badmintonstævne, langrand, beachvolley, ultraløb eller noget helt andet idrætsligt, så kan du stille op som gammel NIH-elev og få et tilskud til deltagergebyret, løbstøjet/spillertøjet, eller andet relevant i forbindelsen med deltagelsen i det pågældende arrangement.

Alt hvad du behøver at gøre er, at klikke på ”Søg tilskud” og finder de simple krav, der skal opfyldes for, at en tildeling af tilskud kan godkendes. På hjemmesiden finder du ligeledes et ansøgningsskema, som du udfylder og sender til Elevforeningen min. 1 måned før arrangementet.

 

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning og se dig med NIH på tøjet til diverse idrætsstævner i løbet af året! God fornøjelse med fonden og dit næste idrætsarrangement!         

 

 

Det var alt for denne gang – vi ses til Elevmødet på NIH den 13.-15. april 2012.

 

Hilsen
Elevforeningens Bestyrelse
Sabina Tangsgaard, Marianne Thvilum, Birgitte Voll, Lise Jungersen, Christina Schmidt, Malene Sletta, Troels Ravn, Jesper Sørensen, Lasse Kjeldsen og Christian Degn