Nyhedsmail august 2010
Kære gamle NIH'er!
Her en nyhedsmail til dig.
I DENNE NYHEDSMAIL KAN DU LÆSE OM:
Efterårsarrangement 1.-3. oktober 2010 – tilmeld dig nu!!
ElevNyt bliver snart udsendt – se hvad du kan glæde dig til.
Deadline for ”ElevNyt december” den 01.11.2010 – har du noget på hjertet?
NIH 25års jubilæum 2011 – det bliver en kæmpe eventuge.
Efterårsarrangement 1.-3. oktober 2010
Brætspillet RISK, som vi kender det, er for en weekend blevet forvandlet til RISK med aktive sportsfolk fra NIH – både tidligere og nuværende elever.
Fire hære kommer til at kæmpe mod hinanden for at fuldføre deres mission og dermed nå et skridt på vejen for at overtage herredømmet! Lørdag aften er der som altid fest i bedste NIH-stil, med billig alkohol, god musik og super stemning!
- Lyder det som noget for dig? Hvis det gør, så grib en pen og sæt et stort kryds i kalenderen den 1.-3.oktober, hvor det hele løber af staben.
Det bliver en mere spændende krig og en bedre weekend, hvis netop du kommer, så skynd dig at få sendt din tilmelding her fra hjemmesiden ved at trykke her, så også du kan tage del i kampen om herredømmet over NIH.
Sidste frist for tilmelding er søndag den 19.september, men tilmeld dig allerede nu!
ElevNyt bliver snart udsendt – se hvad du kan glæde dig til.
ElevNyt er i trykken og meget snart i din postkasse. Herunder kan du se, hvad du kan glæde dig til at læse om i bladet.
Af meget spændende artikler kan nævnes Thomas Mortensens beretning om vejen til, og deltagelse i Challenge Copenhagen(Ironman) den 15. august 2010. Det er en virkelig spændende beretning og en sindssyg sportspræstation, som kun 10 andre dansker har kunnet præsterer tidligere…! Et stort tillykke til Thomas, skal der lyde her fra elevforeningen.
Er du ikke medlem og derved ikke modtager ElevNyt kan du stadig nå at modtage bladet, hvis du er hurtig til at melde dig ind i Elevforeningen – se her hvordan du bliver medlem!
Teaser til det kommende ElevNyt:
”Leder” af Marianne Thvilum
Mens du i denne regnfulde sensommer sidder i sofaen med en kop te i den ene hånd og fjernbetjeningen i den anden, hører du et lille bump ude i entreen. Det er lyden af…..
”Nyt fra bestyrelsen” af LiseJungersen
Så er det igen blevet tid til Elev-Nyt – bladet som holder læseren opdateret med tingenes tilstand på NIH og tidligere NIH’eres oplevelser i……
”Siden Sidst” af LouisMortensen
Vi venter stadig på en meget vigtig udmelding fra Undervisningsministeriet. Det drejer sig ikke om hvorvidt eller hvor meget vi skal spare. Det ligger klart, at vi skal……
”NIH som ballast på idrætsstudiet” af Jesper Sørensen
”OK, jamen den opgave prøvede jeg også, da jeg gik på NIH”. ”Det er ikke så svært eller skræmmende som……
”Til stævne med NIH” af Troels Ravn
Søndag den 20. juni 2010 var der ½ Ironman i Jels, og med Challenge Copenhagen(hel ironman) som hovedmål for mange danske triatleter, var stævnet i Jels et meget oplagt stævne til at teste formen ved. Derved havde jeg, og cirka 260 andre triatleter…
“Challenge Copenhagen” af Thomas Mortensen
”It’s a line you have to cross to understand it”
Jeg har de sidste 20 år lavet mere end 250 korte trialthlons og det er blevet til 10 Ironmen. Jeg har bl.a. forsøgt mig som professionel triathlet i Australien og jeg har gennemført Ironman i triathlonsportens mekka – Hawaii…..
Deadline 01.11.2010
Næste ElevNyt udkommer til jul, og forberedelserne er allerede i gang. Hvis du har oplevet noget spændende eller har en mening om noget, som du har lyst til at dele i ElevNyt, er du mere end velkommen til at skrive til vores redaktør Marianne på m_thvilum@yahoo.dk. Alle kommentar og ideer til ElevNyt er ligeledes altid meget ønskelige.
NIH 25års jubilæum 2011
I år 2011 er det 25år siden at NIH startede som højskole, og denne milepæl skal naturligvis fejres på behørig vis. Dette gøres ved en jubilæumsuge i uge 42 fra lørdag den 15.10 til lørdag den 22.10 2011. Der er nedsat et jubilæumsudvalg, som i øjeblikket arbejder på at arrangere arrangementer i løbet af ugen. Det bliver naturligvis arrangementer for os gamle elever, og kommer til at indeholde mange spændende tilbud lige fra aktiv idræt til en kæmpe fest og måske endda royalt besøg…
Vi i elevforeningen vil selvfølgelig holde jer opdateret om arrangementets udvikling, så vi kan få samlet så mange gamle NIHér som muligt til at fejrer vores herlige højskoles 25års jubilæum.
Det var alt for denne gang – vi ses til oktober til efterårsarrangement på NIH.
Hilsen
Elevforeningens Bestyrelse
Jesper G., Sabina, Troels, Marianne, Jesper S., Birgitte, Lise, Christina, Nicholas og Lasse
Elevforeningens Bestyrelse
Jesper G., Sabina, Troels, Marianne, Jesper S., Birgitte, Lise, Christina, Nicholas og Lasse

