Bestyrelsen
De 7 gamle elever der sidder i Elevforeningens bestyrelse, vælges på den årlige generalforsamling, der ligger i forbindelse med Elevmødet.
Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen, sørger for at der bliver holdt arrangementer, udgivet Elevnyt, nytænkt, holdt styr på medlemmerne og hvis der ellers lige skulle springe os noget i øjnene af spændende og sjove opgaver - så kaster vi os over det.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år af gangen, så der hvert år bliver valgt henholdsvis 3 eller 4 nye medlemmer og derudover sidder der en suppleant, der vælges for 1 år af gangen og 1 - 3 årgangsrepræsentanter.
Årgangsrepræsentanterne bliver valgt blandt de afsluttende elever på hver årgang og følger bestyrelsens arbejde, holder kontakt til deres respektive årgange og hjælper ellers til så meget de lyster.
Bestyrelsen holder 3 - 4 møder årligt udover at samles til Elevmøder og Efterårsarrangementer.

